Onkel og Nils tog af sted onsdag i sidste uge og jeg stødte til torsdag morgen i Hässleholm. De var naturligvis ikke på stationen til at hente mig, men jeg kunne da vente de 15min på de dukkede op... lettere svedige efter at have været lidt presset med tiden - godt arbejde drengene! :D
Turens helt store højdepunkt var utvivlsomt besøget torsdag morgen på Hässlehoms Museum for Transport, Teknik og Militär. Der var kampvogne - maser, masser af kampvogne - det var bare for vildt. Vi har slet ikke sådan noget i DK, så det er helt sikkert en tur værd! Mütz udtrykte også sin uforbeholdne ærgrelse over at lægen ikke ville lade ham køre med. Se også Svensk PansarHistorisk Förening.
Turen var rigtig lækker - som altid - men det regnede dog stort set hele dagen, alle dage. Og som en ekstra torn i øjet var det selvfølgelig tørvejr om natten - hmpf, typisk. Efter også at have kørt hele lørdagen i regnvejr besluttede ledelsen af vi skulle køre hele vejen hjem... og jeg måtte jo følge trop. Så det blev til 200+ km da vi nåede København. DOUW! Og så var vi naturligvis ved at blive snuppet to gange, idet vi ikke havde lygter med... første gang måtte vi stå af cyklen og trække tilbage for at køre en god omvej! ;o)
Mens jeg husker det, så skal det naturligvis også nævnes, at Hø'en lavede sin årlige vi-er-lige-kørt-25km-forkert brøler... men hvad, det er man jo efterhånden så vant til. ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar